Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

torsdag den 7. maj 2015

Smoothie med banan, lakrids og citron

Jeg elsker at starte dagen med en smoothie - det giver sådan en god begyndelse og et godt energiboost at komme igang på.

Smoothien her smager helt vidunderlig og føles fløjlblød på tungen. Dadlerne giver sødmen og lakridsrodspulver den lidt slikagtige fornemmelse - derfor er smoothien også perfekt som mellemmåltid til at tilfredsstille en sød tand uden at det bliver alt for usundt.

I det hele tage er krydderier rigtig gode at eksperimentere med i smoothies. Især lakridsrodspulver og vaniljepulver er gode

Jeg er vild med Oscar Umahro Cadogans opskrifter lige for tiden, og denne smoothie er ingen undtagelse.

Generelt anbefaler jeg altid at bruge økologiske råvarer - det er især vigtig, når du bruge f.eks skal fra citrusfrugter for at undgå eventuelle sprøjtegifte.


Det skal du bruge:


(2 store glas)

5 dl yoghurt naturel
1 banan
5 dadler
1/2 tsk lakridsrod
1/2 citron, saft og fintrevet skal
1 knivspids vaniljepulver
1/4 tsk stødt kanel


Sådan gør du:


Kør alle ingredienser sammen i en blender eller brug en stavblender, og blend til du har en lind, blød smoothie



Ingen kommentarer:

Send en kommentar