Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

mandag den 4. maj 2015

Fantastisk tomatsuppe med appelsin, basilikum og abrikoser

Dette er noget af den skønneste tomatsupper, jeg har smagt. Opskriften er stærkt inspireret af Oscar Umahro Cadogans opskrift på tomatsuppe i "Køkkenrevolution for hele familien". Den originale tomatsuppe her fra smager også helt fantastisk, men jeg har så blot "arbejdet"  lidt videre med den og givet den mit eget "twist". Suppen er så cremet og tomatsmagen bliver på ingen måde for dominerende (hvilket jeg ikke bryder mig så meget om).


Jeg lavede en ordenlig portion af suppen, så der er til frokosten i morgen. Til tvillingerne blender jeg lidt kogt kylling i og noget fuldkornpasta, og så er der også til en perfekt, næringsgivende sund frokost til dem

Jeg anbefaler, at alle ingredienser, som bruges i suppen, er økologiske - og især, hvis også suppen skal serveres til babyer eller børn.

Det skal du bruge:


(4 personer)

3 gule løg, skåret i fine skiver
3 fed hvidløg, presset
10 g frisk ingefær, fintrevet
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt allehånde
1 tsk gurkemeje
2 knivspidse cayennepeber
1 knivspids vaniljepulver
Bladene fra en rosmarinkvist
4 spsk ekstra jomfruolivenolie
Friskværnet peber
Havsalt
3 1/2 ds hakkede tomater
15 saftige dadler
Saft og fintrevet skal fra en appelsin
1 håndfuld friske basilikumblade, finthakket

Sådan gør du:


1) Sauter løg, hvidløg og krydderierne (med undtagelse af basilikummen) i olien i en tykbundet gryde ved lav varme i ca. 10 minutter - eller indtil løgene er blevet bløde
2) Tilsæt de hakkede tomater og abrikoser, kog op og lad simre i ca. 40 minutter
3) Kør herefter det hele godt igennem med en stavblender, så det bliver til en lind, cremet supper
4) Tilsæt appelsinsaft, appelsinskal og basilikum
5) Servèr straks - eventuel med et godt groft brød som tilbehør 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar