Kartoflerne smager også helt fantastiske, og er et perfekt match til den saftige, sprøde kylling. Den helt ideelle opskrift til en hyggelig fredagsmiddag.
Det skal du bruge:
(til 4 personer)
1 økologisk kylling på ca 2 kg
Havsalt
Friskkværnet sort peber
2 kg skrællede kartofler
1 stor økologisk citron
1 helt hvidløg, brækket i fed
1 stort bundt frisk timian
Olivenolie
1 håndfuld frisk rosmarin
8 skiver bacon
Sådan gør du:
1) Start med at rense kyllingen, tørre den godt, og gnid den både ind- og udvendigt med masser af salt og friskkværnet peber. Gør det gerne allerede om morgenen, og lad kyllingen stå og trække tildækket i køleskabet, indtil den skal færdigtilberedes
2) Når du skal i gang om aftenen, så forvarmes ovnen først til 190 grader
3) Imens ovnen varmes op, bringer du en stor grydefuld letsaltet vand i kog
4) Kartoflerne skrælles, og skæres i mundrette stykker. Herefter kommes de op i gryden med kogende vand sammen med den hele citron og hvidløgsfedene. Kartoflerne skal koge i 12 minutter
5) Når kartoflerne har kogt i 12 minutter, hældes vandet fra, hvorefter kartoflerne lades damptørre i ca. 1 minut (de bliver sprødere på denne måde).
6) Hvidløgsfed og citron tages fra kartoflerne (men gemmes), hvorefter kartoflerne vendes rundt i den varme gryde, så ydersiden på dem nærmest fnuldrer (også med til at gøre dem sprøde)
7) Mens citronen stadig er rygende varm, prikker du i den ca. 10 gange med en gaffel
8) Tag herefter kyllingen ud af køleskabet, og gnid godt med olivenolie over det hele, inden du propper den kogte citron, hvidløgsfeddene og timian op i kyllingen
9) Kyllingen lægges herefter på en smurt bradebande, og steges i den forvarmede ovn i ca. 45 minutter
10) Efter 45 minutter tager du kyllingen over på en tallerken, og kommer kartoffelstykkerne i bradepanden, hvor du rører dem godt rundt i rosmarin og i det lækre kyllingefedt, som har samlet sig fra kyllingen
11) Ryst bradepanden godt, og lav en fordybning i midten til kyllingen
12) Læg kyllingen i fordybningen, og kom baconskiverne hen over kyllingebrystet, hvorefter du lader kyllingen stege i yderligere 45 minutter (eller til kyllingen er gennemstegt og kartoflerne gyldne - kødsaften fra kylllingen skal være klar, når du stiller i låret med en kødnål)
13) Når kyllingen er færdig, fjerner du baconskiverne og smuldrer dem over kartoflerne
14) Skær kyllingen op, og anret på tallerken sammen med de ovnbagte kartofler.
Denne side mangler en "Udskrift venlig" knap.
SvarSlet