Velkommen til mit Inspirationskid


Ambitionen med denne blog er, at give inspiration til at nyde livet, sætte lidt kulør på både hverdag og weekend med lækre opskrifter, vinforslag og masser af gode tips. Jeg blogger om alt inden for forkælelse og livsnydelse. I juni 2015 blev jeg velsignet med tvillinger - livet har taget en 360 graders drejning, og bloggen handler derfor også nu om livsnydelse for både voksne og børn. Ud over mad og vin, blogger jeg også om rejser, velvære, litteratur, kunst, restauranter, musik, hoteller samt blogger om alle de livsglæder, som optager mig i nuet.
Jeg elsker at tage billeder og skrive, så ud over at følge mig her på bloggen, kan du også følge mig på Twitter her https://twitter.com/ChristinaHoyer og Instagram på http://instagram.com/christinahoyerglahn#

torsdag den 1. november 2012

Tortillas med røget laks


Efter at have spist mexicansk i forrige uge, havde jeg nogle tortillas tilovers, og de blev brugt på ikke værste vis til denne lækre fredagssnack. Man kan både servere rullerne hele, og serverer dem som en forret eller skære rullerne ud i små skiver, og servere dem som snacks til en god velkomstdrink.

Opskrift:

(til 4 personer)

Det skal du bruge:

1 pakke røget laks i skiver (ca 150 g)
4 tortillas (mexicanske pandekager)
100-150 g flødeost naturel
1 krukke brøndkarse
1 krukke dild
2 limefrugter skåret i både
Salt
Friskkværnet peber

Det skal du gøre:

1) Smør alle tortillapandekagerne med et lag flødeost og drys med brøndkarse og finthakket dild
2) Fordel herefter de røgede lakseskiver ud over pandekagerne
3) Krydr med salt og peber og rul pandekagerne sammen
4) Servér dem enten hele, som en forret eller skær rullerne i tynde skiver til snacks
5) Anret med limebåde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar